Elsker du at læse? Så er der en række indretningstips, du kan vælge at følge for at få et hjem, der støtter godt op om din hobby. Netop dette kan du lære om i denne guide, hvor vi har samlet vores bedste indretningstips til læsehesten.
Ønsker du bare indretningstips i al almindelighed, kan du også besøge websitet Hjemmeland.dk, hvor du kan lære mere.
I guiden her kommer vi omkring fire forskellige emner ift. den læservenlige indretning: Nemlig bogreolen hvor du opbevarer dine bøger samt sengen, lænestolen og haven, som er oplagte steder at læse fra.
1. En rummelig bogreol
Er du en læsehest, har du naturligvis brug for et sted til at opbevare dine bøger. Det er i denne forbindelse helt oplagt at overveje de forskellige muligheder, der er, når det kommer til bogreoler.
Bogreoler kommer i praktisk taget alle former og størrelser. Desuden kan du både finde billige bogreoler og bogreoler i den mere luksuriøse ende af skalaen. Således er der altså rige muligheder for at finde et møbel, som vil passe godt til dit hjem – Og til din pengepung.
Det kan anbefales at undersøge markedet grundigt, inden du beslutter dig for, hvilken bogreol, du skal have. Her kan du med fordel starte din søgning på internettet, da du her hurtigt kan danne dig et fornuftigt overblik over mulighederne.
2. Lækker læsning i sengen
Mange kan godt lide at læse i sengen. Er du én af dem, bør du overveje, hvordan du får de bedst tænkelige forhold til at gøre det.
Én løsning kan være at finde en lækker, polstret hovedgavl til din seng. Med sådan vil du få et godt ryglæn, som i kombination med nogle gode puder kan gøre det ganske komfortabelt at sidde op og læse i sengen.
En anden vej at gå er at investere i en elevationsseng. Med en elevationsseng kan du nemlig rejse ryggen op for derved at finde en behagelig oprejst position at læse fra.
Sidst men ikke mindst kan du naturligvis også altid bare ligge ned og læse i enhver seng. Men mange af os vil nu nok gerne kunne skifte læseposition – Særligt når vi skal læse i længere tid af gangen.
3. Den gode lænestol
Foruden sengen er det selvfølgelig også ganske populært at gøre brug af en god stol, når man skal læse. Her er der også mange muligheder.
En luksus-løsning kan være en såkaldt recliner-lænestol. Her får du en stol, hvor du kan slå en fodskammel på. Dette lader dig virkelig udnytte stolen i hele dens længde.
En lidt atypisk mulighed kunne være en gyngestol. Mange finder gyngestolens gyngende bevægelse beroligende. Det gør den til et hyggeligt sted at stresse af med en god bog.
En anden lidt usædvanlige løsning er en chaiselong-stol. Her får du en aflang lænestol, som virkelig gør det muligt at få et godt hvil.
4. Udendørs læsning
Indretning behøver ikke kun at vedrøre, hvad der sker indenfor hjemmets fire vægge. Nej, du kan naturligvis også indrette din have eller altan til at blive et sted, hvor du vil elske at læse.
Der er mange veje at gå, og det handler i særdeleshed om, hvor meget plads du har.
Har du en stor have, kunne det eksempelvis være relevant at overveje et lounge-sæt. Her kan du få nogle lækre, lænestolsagtige havemøbler, hvor komforten virkelig er i højsædet. Med en stor have kunne du desuden overveje at se nærmere på en drømmeseng. Her får du en let seng til haven, som du både kan slikke sol og læse fra.
Har du derimod en lille altan, er dine indretningsmuligheder naturligvis mere begrænsede. Men selv med lidt plads er der mulighed for at få et godt sted til at læse. Overvej eksempelvis at investere i et lille café-sæt med et bord og to stole. Gør du det så vær bare opmærksom på at få valgt de helt rette hynder. For det er nok netop med hynder, du får mest komfort for pengene.