Her er fem jobs til dig, der elsker højder

Det handler om at finde sine styrker, når man er på arbejdsmarkedet. Man taler altid om, at man ikke skal sammenligne sig med andre mennesker, men indimellem kan det være en fordel at gøre. Her opdager man nemlig, hvad man er bedre til end andre, og hvor man kan finde sin niche – og derved de bedste jobmuligheder.

Mange mennesker er ikke begejstrede for højder – ja, der er tilmed mange, som har decideret højdeskræk, og bliver svimle bare af at kigge på en høj bygning. Derfor kan du roligt se det som din styrke, hvis du godt tør have et job, som kræver at du er oppe i højden. Og vi har fem gode jobtyper til dig lige her:

Erhvervsklatrer

Det er måske ikke noget du har hørt før, men det har eksisteret i Danmark siden 80’erne, og bliver i dag mere og mere udbredt. Kort fortalt er det steder som Rope access Danmark og lignende, som tilbyder hurtige løsninger til svært tilgængelige steder. Det kan for eksempel være små håndværksmæssige opgaver højt oppe, som ellers ville kræve kran eller stillads for at komme til.

Kranfører

Det siger sig selv, at man som kranfører kommer højt op i luften. Mange, som godt kan lide kraner, glemmer bare at jobbet indebærer at du først skal bevæge dig helt op i toppen af kranen. Derfor er dette job særligt godt til dig, som godt kan lide højder.

Pilot

Vil du højere op end alle andre, skal du blive pilot. Det er et af de jobs der kræver mest, men også et af de jobs, hvor du har den bedste udsigt. Her kræver det ikke kun, at du er glad for højder, men også at du kan håndtere højder i al slags vejr, mens du bevarer roen og undgår panik.

Vinduespudser

Jobbet som vinduespudser kan være farligere end du tror. Hvor nogen lever af at pudse vinduer i et- og toplanshuse, så findes der jo altså også højere bygninger end det. Mange større kontorbygninger i mange etager skal også have pudset vinduer, og her er der brug for nogen, som tør fire sig ned ad bygningen i reb eller løfte sig op i en lift.

Tagdækker

Her får du et job, hvor du bogstaveligt talt skal bevæge dig rundt på byens tage. Sikkerheden skal være i top, og du skal ikke være bange for at skulle helt ud til kanten af taget, for at lægge de sidste tagsten.