Hvad gør du, når du skal på juleferie?

Juletiden nærmer sig med hastige skridt og udover et underligt placeret VM i fodbold, så betyder det masser af hygge, familietid og ikke mindst julegaver til store og små. Julen er hjerternes fest, og vi gør alt, hvad vi kan for at glæde de personer, der står os nær, men desværre så er det også en rigtig god tid for indbrudstyve, så hvordan undgår du, at dine julegaver falder i hænderne på de forkerte?

 

Gode råd til ferien

Alle, der har oplevet det, fortæller uden tøven, at en af de mest ubehagelige og traumatiserende oplevelser, de har haft, er at have indbrud i deres hjem, og selvom antallet er faldende, så er der ingen grund til at gøre det nemt for indbrudstyve at komme ind hos dig. Når du har købt julegaver for flere tusinde kroner, så skal de selvfølgelig ikke ende hos en langfingret kriminel, der ikke er inviteret til din julehygge, og derfor bør du tage et par nemme forholdsregler, inden du smutter på juleferie.

 

Det første gode råd er også det klart nemmeste, og det er helt simpelt at sørge for, at alle døre og vinduer er forsvarligt lukket og låst, når du forlader dit hjem. Det siger jo egentlig sig selv, men du vil blive overrasket over, hvor mange, der ikke lige husker at få låst terrasse- eller kælderdøren, og enhver erfaren indbrudstyv med respekt for sig selv ser de ulåste døre, som en falk ser en lille mus.

 

Det var så den tekniske del, og her kommer den menneskelige. Snak med dine naboer og andre i området om, at du nu tager et smut på ferie, og bed dem holde et vågent øje med dit hjem for dig. Tyveknægte hader opmærksomme naboer, og hvis de gør det for dig, når du ikke er til stede, så kan du også passende hjælpe dem, når de er væk. På denne måde kan I nemt hjælpe hinanden og gøre alle lidt mere trygge i denne halv travle juleperiode.

 

Få et sikkerhedstjek

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt sikkerheden i dit hjem er god nok, så kan du heldigvis altid kontakte en certificeret og erfaren låsesmed, der kommer ud til dig, hvor end du er. Min foretrukne er låsesmed Hvidovre, da det er her, jeg hører hjemme, men du kan naturligvis finde en kompetent fagmand, uanset hvor i kongerige du befinder dig.

 

Ved at få en låsesmed ud, så kan du få en professionel vurdering af, hvordan din låse situation ser ud, og hvordan den eventuelt kan forbedres. Det er en god idé at overveje dette, inden julen kommer, da stærke låse i sidste ende er den bedste måde at sikre alle dine nye julegaver imod tyveri og ubudne gæster.